Dannebrog var nok det samlende symbol for den nye patriotisme, men det var ikke det eneste flag på scenen. I årtierne omkring 1830 var blandt andet den franske trikolore et revolutionært symbol, som henviste til borgerskabets krav om reformer og demokrati. Det var krav, som også kunne høres i den flerkulturelle og flersproglige helstat Danmark, da den slesvig-holstenske bevægelse i begyndelsen af 1840'erne begyndte at anvende en vandret blå-hvid-rød trikolore i en agitation for uafhængighed af Danmark.
Også Dannebrog blev brugt flittigt i 1840'ernes nationale markeringer. Under Treårskrigen 1848-1850 blev Dannebrog ført i felten og fik her for alvor sit gennembrud som folkeligt og nationalt symbol – på trods af det kongelige forbud fra 1833. Med de danske sejre blev grundlagt endnu et nationalt symbol: Den tapre landsoldat blev ideologisk konstrueret som den tapre forsvarer af fædrelandet.
I Peter Fabers (1810-1877) kendte sang Dengang jeg drog afsted (egentlig Den tapre Landsoldat), som kunne købes som skillingstryk fra marts 1848, løber de to nye nationale symboler sammen. Sangen er blandt andet usædvanlig derved, at den er skrevet fra den tapre landsoldats perspektiv. Det er soldaten selv, der fortæller om, hvordan han efterlader sin pige hjemme for at drage i krig, fordi Tysken har hånet og trådt Dannebrog under fode. Soldaterne sang visen, når de marcherede til tjeneste og i kamp.
Sangen blev voldsomt populær og den blev endda – ganske som Dannebrog – genstand for mytologisering. Det fortælles, at sangen nær var gået tabt, da en af Fabers børn brugte papiret med den originale tekst til at folde sig en generalhat, da der skulle leges soldater i gården.
Peter Fabers muntre sang om soldaten, som forlod sin pige for at kæmpe for Dannebrog, blev et kæmpehit som skillingstryk i 1848. Sangen gav ære og værdighed til den ellers ringeagtede landsoldat. Med udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 blev landsoldaten symbol på den folkelige forsvarsvilje. Soldaternes egne breve fra fronten skildrede den langvarige krig ganske anderledes. Her rådede angsten for død eller invalidering – og dermed social og økonomisk deroute. Fra: Det Kongelige Bibliotek
Da soldaterne kom hjem fra krigen, blev de i 1849 mødt af tusinder af Dannebrog, der vajede fra alle huse og vinduer i Kongens København, et motiv, som blev skildret af flere af tidens såkaldte guldaldermalere, gentegnet og udsendt som prisbillige litografier og ophængt i private hjem. Dannebrog fungerede her som et folkeligt glædes- og sejrssymbol. Den gamle myte om Dannebrogs himmelfald, som var blevet etableret af historikere tilbage i 1500-tallet, kunne stadig anvendes. Det kultiverede borgerskab havde allerede længe brugt Dannebrog som redskab i en nationalt orienteret kamp for en ny forfatning. Med Treårskrigen blev borgerskabets symbolbrug udbredt til en større del af befolkningen. Dannebrogsmyten hjalp ikke længere en krigerkonge, men snarere et helt folk til sejr. Et folk, som i stigende grad blev opfattet som udgørende en nation, et forestillet fællesskab med vægt på fælles historie, kultur og sprog. I 1854 blev det officielt tilladt borgerne i Danmark at flage med Dannebrog.
Fra soldaternes hjemkomst i september 1849 stammer et populært litografi, som blev solgt i stort tal – til fordel for de sårede og de efterladte. Litografiet viser en medaljon med kong Frederik 7. placeret under vajende Dannebrogsvimpler. Den faldne general Olaf Rye er portrætteret på niveau med kongen. Litografiets centrale del er dog ikke hverken kongen eller generalen, men en engel, som i midten af litografiet træder frem fra skyerne. Hun bærer Dannebrog og en laurbærkrans. I bunden af trykket kan man læse: ”Jeg fløi foran og førte Jer til Seier/ Den kjøbtes med Jert Blod,/ Men Danmark veed nu, hvilken Skat det eier/ I sine Sønners Mod.” Fra: Det Kongelige Bibliotek
Nederlaget i den 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor Danmark mistede to femtedele af sit territorium, og hvor en tredjedel af Danmarks befolkning blev indlemmet i Tyskland, satte nok den nationale storhed og stolthed på hold. Men det førte også til nye, mere andægtige omgangsformer med det nationale flag. Herfra stammer mange af de regler omkring flagning og flaget, fx hvordan flaget skal hejses og sænkes, som stadig har gyldighed for mange i dag.
Men Dannebrogs popularitet var usvækket. Dannebrog var godt nok forbudt i de nu tyske områder i det gamle Slesvig, men dansksindede sønderjyder gemte deres Dannebrogsflag væk i dragkisten og håbede på bedre tider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.