Ny ”lovende” kræftmedicin vækker begejstring hos forskere
Den nye medicin PROTACs kan ifølge forskere angribe kræftproteiner, som indtil nu ikke har været mulige at ramme med almindelige lægemidler.
Et potentielt gennembrud inden for behandlingen af kræftsygdomme.
Sådan beskriver flere forskere en ny type medicin kaldet PROTACs.
Medicinen kan nemlig gå ind og nedbryde skadelige kræftproteiner, der er med til at drive kræften fremad i kroppen. Noget som lægemidler i kræftbehandlingen hidtil ikke er lykkedes med.
Det forklarer Bo Porse, der er professor i molekylær onkologi og laboratoriechef ved Finsen Laboratoriet på Rigshospitalet. Han har sammen med en forskningsgruppe i snart seks år forsket i denne type medicin.
- I dag kan vi kun ramme 10 til 20 procent af de skadelige kræftproteiner. Men med PROTACs kan vi potentielt ramme alle proteiner og gøre behandlingen meget mere effektiv, siger han.
Også Lisa Frankel, der er forskningsgruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, hæfter sig ved PROTACs evne til ikke bare at bremse kræftproteiners aktivitet, men helt at nedbryde dem i kroppen.
- Det er ret markant, fordi det principielt virker hurtigere, mere effektivt og mere specifikt end mange af de nuværende måder at blokere cancerproteiner på, siger hun.
Potentiale til at behandle andre sygdomme
PROTACs-teknologien er stadig ny, og lige nu er en række kliniske forsøg i gang for at teste medicinens effekt på patienter.
De kliniske forsøg drejer sig blandt andet om patienter med brystkræft og prostatakræft, som er kræftformer, der i dag hurtigt kan udvikle resistens med den nuværende medicin.
I et af studierne faldt niveauet af PSA – et protein, som måler sygdomsaktivitet – hos 41 procent af patienterne med fremskreden prostatakræft.
Jeg er helt sikker på, at det kommer til at øge overlevelsen af kræftpatienter
Bo Porse, professor i molekylær onkologi
Men PROTACs-teknikken kan blive relevant for mere end bare behandling af kræft, forklarer Lisa Frankel.
- Kræft er bare et lovende eksempel, men konceptet kan potentielt bruges meget bredere på andre sygdomsformer til at nedbryde skadelige proteiner, siger hun.
I øjeblikket er Luca Laraia, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), sammen med en forskningsgruppe ved at undersøge, om metoden også kan bruges ved sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
- Det er for tidligt at sige, om PROTACs vil revolutionere kræftbehandlingen, men det er uden tvivl en revolutionerende måde at tænke behandling på, og vi vil se mange spændende opdagelser inden for det felt i fremtiden, siger han til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Stadig mange ubesvarede spørgsmål
Selvom PROTACs-teknikken ser ”meget lovende ud” for fremtidens kræftbehandling, er der dog stadig mange ubesvarede spørgsmål, mener Lisa Frankel.
- Der er mange potentielle bivirkninger og spørgsmål, der skal afklares, så vi kan være sikre på, at det ikke gør mere skade end gavn, siger hun.
Lisa Frankel påpeger blandt andet, at der lige nu mangler viden om, hvor godt PROTAC-stoffet kan blive transporteret rundt i kroppen til det område, hvor det skal virke.
- Derfor ville jeg være lidt påpasselig med at sige, at det er en komplet gamechanger, siger hun.
Spørger man Bo Porse, er han ikke i tvivl om, at det vil have afgørende betydning for kræftbehandlingen fremadrettet, selvom de kliniske forsøg endnu ikke er afsluttede.
- Jeg er helt sikker på, at det kommer til at øge overlevelsen af kræftpatienter, siger professoren.
Bo Porse understreger dog, at udvikling af nye lægemidler tager ”rigtig lang tid”, og at der derfor kan gå mange år endnu, før man ser effekten af den nye teknologi.
- Der kommer aldrig en kur mod kræft. Der kommer mange forskellige. Derfor tager det utroligt lang tid at forstå sammenhængene og blive bedre til at lave de her kemiske stoffer. Det hele er små trin, siger han.