Mange lider af folkesygdom uden at vide det – nyt studie overrasker
Der bør sættes ind langt tidligere, mener forskerne bag studiet – som selv blev overrasket over resultaterne i nyt studie om knogleskørhed.
Opdateret kl. 16.06 med svar fra indenrigs- og sundhedsministeren.
Knogleskørhed koster samfundet dyrt – hele 15 milliarder kroner om året.
Det viser et nyt forskningsstudie fra Syddansk Universitet.
Sygdommen, som rammer op mod 700.000 danskere, svækker knoglernes styrke og øger risikoen for knoglebrud.
Der bør sættes ind langt tidligere, mener forskerne bag studiet, som selv blev overrasket over resultaterne.
- Det er iøjnefaldende, at omkostningerne er så store, og det er jo ærgerligt, for vi kan gøre meget mere for at forebygge de knoglebrud, siger professor og medforfatter på studiet Bente Langdahl til TV 2.
Kvinder er særligt udsat
Knogleskørhed, som også kaldes osteoporose, rammer cirka hver 3. kvinde og hver 6.-8. mand over 50 år.
- Jo ældre man er, jo mere koster man. Det er helt naturligt og uafhængigt af sygdom. Men forskellen er alligevel større, når vi ser på danskere med knogleskørhed, forklarer Marie Kruse, som er lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og en af forfatterne til det nye studie, i en pressemeddelelse.
Osteoporose rammer især kvinder, fordi overgangsalderen medfører et særligt stort tab af knoglemasse.
Samlet set koster en patient med knogleskørhed omkring 23.000 kroner mere for samfundet om året end en sammenlignelig dansker uden sygdommen, viser studiet.
- Den samlede omkostning for samfundet er 15 milliarder kroner om året. Tallet er drevet af, at knogleskørhed er en folkesygdom, som rammer mange, og at det er dyrt at behandle patienter med knogleskørhed, forklarer Marie Kruse.
Bliver mere alvorlig med tiden
Over 200.000 danskere lever ifølge Sundhedsstyrelsen med knogleskørhed i dag.
Men tallet vurderes at være højere på grund af et stort mørketal, så højt som 700.000.
Mange danskere har nemlig knogleskørhed uden at vide det. De finder først ud af, at de har sygdommen, når de brækker en knogle og bliver undersøgt.
- Sygdommen bliver alvorligere af at blive opdaget sent. De patienter, der først bliver diagnosticeret, når de kommer ind med et hoftebrud, er betydeligt dyrere end dem, der bliver opdaget tidligt og får sat gang i forebyggende behandling, siger Marie Kruse og tilføjer:
- Forebyggelsen kan mindske risikoen for, at man bliver immobil eller får et voldsomt brud.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der flere faktorer, der kan øge risikoen for at få osteoporose, herunder arvelighed, et lavt aktivitetsniveau, alkohol, rygning, lavt indtag af calcium og D-vitamin samt spiseforstyrrelser.
Kan ikke være i sig selv
For tidligere slagterimedarbejder Patrick Andersen var der intet, der tydede på, at han havde osteoporose.
Han levede et aktivt liv og havde det glimrende i kroppen. Men efter en faldulykke, hvor han fik konstateret tre brud i ryggen, blev han diagnosticeret med svær osteoporose.
- Jeg har på intet tidspunkt været klar over, at jeg gik med osteoporose. Der var ingen i familien, der kendte til det, siger han til TV 2.
I dag er Patrick Andersen sygemeldt på grund af store smerter i ryggen, der blandt andet gør det svært at sove om natten.
- Smerterne fylder utroligt meget. Jeg kan vågne om morgen og tro, at jeg får en fantastisk dag, men to timer senere skal jeg ind og lægge mig, fordi jeg ikke kan være i mig selv.
Efter Patrick Andersen blev diagnosticeret med knogleskørhed, blev også hans mor udredt for sygdommen.
Penge at spare
Der er mange penge at spare ved at sætte ind tidligere over for sygdommen, mener medforfatter på studiet Bente Langdahl, som er professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.
- Der er god økonomi i finde patienterne tidligt og starte forebyggelse af knogleskørhed tidligt, for så mindsker vi risikoen for, at patienterne får de alvorligste brud, siger hun i en pressemeddelelse.
Én ting er omkostninger til behandling, en anden ting er tabt arbejdsfortjeneste.
Ifølge studiet koster sygdommen cirka 29.000 kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste per person, når man ser på gruppen under 66 år. Det skyldes primært, at personer med knogleskørhed trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end andre.
- Ved at undgå brud, særligt hoftebrud, sparer vi patienterne for smerte og funktionsnedsættelse, undgår indlæggelser på vores sygehuse og reducerer lægebesøg og pleje i det nære sundhedsvæsen, siger Bente Langdahl.
Skjult folkesygdom
Også hos Osteoporoseforeningen, som har medfinansieret studiet, blev man overrasket over, hvor dyr sygdommen har vist sig at være.
- Jeg synes, det er overraskende, at det er så stort et tal. 15 milliarder er rigtigt, rigtigt meget, siger Linda Garlov, som er landsformand i foreningen, til TV 2.
Foreningen har længe slået på tromme for, at der skal sættes mere ind for at forebygge, at sygdommen invaliderer danskere og koster dyrt.
- Det er sådan lidt en skjult folkesygdom, vi ikke taler så meget om. Det betyder, at vi skal have en større opmærksomhed på det, siger Linda Garlov.
En måde at opdage knogleskørhed tidligt er ved at screene patienter, når de dukker op på landets skadestuer. Danske undersøgelser viser ifølge Osteoporoseforeningen, at når personer over 50 år kommer på skadestuen med et brud, så har 30 procent af dem knogleskørhed.
Knogleskørhed kan behandles med medicin, der styrker knoglerne. Men patienter opfordres også til at forsøge at opretholde deres vante livsstil og dyrke rigeligt med motion – stærke muskler og god balance forebygger nemlig knoglebrud.
Ikke evidens for bred screening
Der er ikke noget overraskende i, at knogleskørhed koster samfundet dyrt, hvis man spørger Jakob Kjellberg, som er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE).
- Der er ikke noget underligt i, at når man har en meget stor patientgruppe, der har en sygdom, så får vi også et meget stort tal, når man ganger de to tal, siger han til TV 2.
Han medgiver dog, at det er "enormt dyrt".
Ville det kunne betale sig for eksempel at screene alle, når de når en viser alder?
- Der bliver evidensen lidt mere uklar. Der findes faktisk ikke studier derude, jeg er bekendt med, hvor det bliver billigere for samfundet, når man igangsætter screening, fordi screening er også dyrt, forklarer han.
Det nye studie fra Syddansk Universitet kan ifølge Jakob Kjellberg ikke sige noget om, hvorvidt screening er en god idé.
- Der skal en helt anden type studie til. Vi mangler nogle gode solide studier for at finde ud af, hvad der er bedst at gøre, lyder det.
Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har alle med symptomer på knogleskørhed krav på at blive undersøgt grundigt og efterfølgende få en individuel vurdering af behandlingsmulighederne. Men det betyder ikke, at man kan forvente en behandling her og nu.
- Mere end en million danskere har en eller flere kroniske sygdomme, og derfor er der ikke tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsnet til at give alle en kronikerpakke på én og samme tid. Pakkerne bliver derfor udrullet i etaper i de kommende år, siger hun i et skriftligt svar til TV 2.